26/11/2024 0 Kommentarer
Tak for indsatsen
Tak for indsatsen
# Nyheder
Tak for indsatsen
Efter 20 år i menighedsrådet og de fleste som formand, takker Børge Dahlslund af.
I den forbindelse vil vi på kirkens vegne gerne sige tak for indsatsen som en pligtopfyldende og igangsættende formand.
I de år har menighedsrådet arbejdet med diverse istandsættelsesprojekter på kirken samt udvidelse af Kirkegården og Sognegården. Der har også været stor imøde-kommenhed overfor præsternes og de frivilliges aktiviteter, og det har Børge Dahlslund været med til at skabe en god tradition for.
Ligesom han har siddet i provstiudvalget og kunstudvalget, har han også været aktiv om 2. pinsedags friluftsgudstjeneste og brugt sine evner som spejder til adskillige kreative projekter.
Den næste menighedsrådsperiode begynder den 1. december, hvor menighedsrådet har konstitueret sig og dette vil fremgå af kirkens hjemmeside.
Valgte medlemmer er:
Eskil Holm, Elise Balle, Ole Nyholm-Pedersen, Orleff Hjuler Kristensen, Klavs Munch Koefoed, Susanne Kalmark Andersen, Martin Leth og Merete Munk Steen.
Valgte stedfortrædere:
Gunvor Severinsen, Torben Greve og Anders Bohn.
Kommentarer