03/09/2026 0 Kommentarer
Orgelkoncert
Orgelkoncert

FEST, FARVER OG FEJRINGER!
Når store og vigtige begivenheder skal markeres, skal det naturligvis ske med fest, farver – og orgelmusik!
Det er præcis den slags musik, organist Lars Rosenlund Nørremark har fundet frem til dagens koncert. Vi skal bl.a. fejre Dronning Elizabeth II’s 25-års regeringsjubilæum i Saint Paul’s Cathedral, markere Natalie Zahles 100-års fødselsdag sammen med hendes banebrydende pigeskoles 75-års jubilæum – og høre en hel række musikalske fødselsdagskort skrevet til både mennesker, kirker og orgler.
Velkommen til en orgelkoncert, hvor vi med både leg og lethed, alvor og tyngde fejrer tidens og livets gang gennem masser af farverig orgelmusik – alt sammen fortalt og fremført af jeres orgel-toastmaster, Lars Rosenlund Nørremark.
Det vil være muligt at følge orgelspillet på storskærm.
På programmet er værker af bl.a. Edwin Henry Lemare, Thomas Fr. Handel Candlyn, Marcus Nygaard Pedersen, Torben Bech Schnedler, Lars Rosenlund Nørremark og Grayston Ives.
Der er gratis adgang til koncerten.
Kommentarer