Sommertur til Lund

Sommertur til Lund

Sommertur til Lund

Lørdag 22. august 2026, kl. 08:30
Svogerslev Sognegård, Nordgaardsvej 4, 4000 Roskilde
Kr. 400,- pr. person

Bustur til Lunds Domkirke og Kulturen: Kunst, Design og Frilandsmuseum

Tag med på en spændende bustur til Lund, hvor kunst, historie og kultur er i fokus. Turen starter fra Svogerslev Sognegård kl. 08.30, og undervejs vil Anders Bohn fortælle om den historiske relation mellem Danmark og Skåne. I Lund besøger vi den imponerende domkirke, hvor der vil være en guidet omvisning.

Herefter går turen til Kulturen i Lund, som er et levende museum og frilandsmuseum midt i byen. Her spiser vi frokost i Kulturens Restaurant, inden der bliver tid til at opleve museet på egen hånd. Besøgende kan gå på opdagelse i historiske huse og havemiljøer og få et indblik i livet fra middelalderen og op til 1930’erne samt se udstillinger, der spænder fra folkekunst til moderne design.

Om eftermiddagen samles vi til kaffe i Kulturens Café, inden bussen kører hjem igen omkring kl. 16.30 med forventet hjemkomst omkring kl. 18.15.

Billetter kan købes på kirkekontoret frem til torsdag den 9. juli (sommerferielukket uge 29-31) og så igen fra tirsdag den 4. august og frem til torsdag den 13. august. Der er et begrænset antal billetter.

 
Pris kr. 400,- pr. person.

Husk pas eller anden billed-id.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed