Samtaletapas - Så tal dog (ordentligt)

Samtaletapas - Så tal dog (ordentligt)

Samtaletapas - Så tal dog (ordentligt)

Tirsdag 17. marts 2026, kl. 19:00
Sognegården, Nordgaardsvej 4, 4000 Roskilde
Journalist Kurt Strand

SAMTALETAPAS - Så tal dog (ordentligt)

Journalist Kurt Strand holder foredrag og lægger op til samtalen ved bordene.

Kirken inviterer til samtale om, hvordan vi forholder os til den misinformation og aggressivitet, der præger den offentlige debat – uden at miste vores moralske kompas eller blive blinde for andres holdninger.

I en tid præget af den aktuelle situation og relationen til både USA og Rusland kan magtesløsheden være stor, men behovet for modet til at tale åbent om vores fælles samfundsværdier er vigtigere end nogensinde. At ytre sig frem for stiltiende at lade de mest toneangivende stemmer få det sidste ord. Med afsæt i sin seneste bog Så tal dog ordentligt (maj 2025) vil Kurt Strand holde et oplæg og lægge op til samtale om tonen i den offentlige debat og dens betydning for demokratiet.

Kurt Strand er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, tidligere DR-journalist og mangeårig underviser i journalistik, interview og fortælleteknik
samt forfatter til flere debatbøger. Samtaletapas foregår i Sognegården ved små borde, hvor ordet er frit, og alle kan deltage uden særlige forudsætninger.

Undervejs er der mulighed for at købe lidt brød, ost, pølse, vin (40 kr.).

Vi vil være glade for - så vidt muligt - en tilmelding af hensyn til indkøb. Tilmelding til kordegnen på mail: sths@km.dk

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed