Svogerslevs ældste historie

Fra middelalderen har vi kun få efterretninger fra Svogerslev. Bispetiende fra hele Sømme herred incl. byerne "Kornæthorp" og "Suauersløff" gik dengang til Roskildebispen, men byerne hørte under Kronens gods.

I en kort periode fra 1375 til 1397 pantsatte Margrete den første dog hele Sømme Herred til Roskildebispen for at sikre hans bistand ved det kommende kongevalg. I den forbindelse overlod hun ham også Nebbe slot (hvis grundvold endnu kan ses ved Kattinge værk). Strange Jensen af Jordbjergslægten skrev tit ”af Svogerslev”. Det betyder ikke, at han har ejet hele byen, men nok at han har ejet en større gård eller flere i Svogerslev. Hovedparten af gårdene blev faktisk ejet af Roskilde Domkirkes ”fabrica”, d.v.s. den fond, der stod for vedligeholdelsen af selve kirkebygningen. Flere af slægten Bille får anpart i gods i Svogerslev.

Derudover hører man kun om "Saubsleff" i forbindelse med pantsætninger af byen eller dele af den. Desuden ved man at byen nedbrændte i 1402 og igen i 1404. Det følgende billeder viser Svogerslev i 1357.


 

Roskilde museum har i efteråret 2007 udgravet arealet vest for kirkegården i forbindelse med en udvidelse af kirkegården. Undersøgelsen afdækkede bebyggelsesspor fra vikingetid, middelalder og renæssance. Fra vikingetiden fandt man en enkelt affaldsgrube, der bl.a. rummede skår fra et klæberstenskar og en kam af ben og hjortetak. Hovedparten af stolpehullerne og affaldsgruberne er fra middelalder og renæssancen. Bedømt ud fra keramikken er det overvejende tiden fra 1250 og frem.

Svogerslev under reformationen

I reformationen var Roskilde en af katolicismens faste borge, og reformationen forplantede sig derfor meget sent til Svogerslev. I et brev fra 1537 til kong Chr. III beklager en hr. Joh. Bugenhagen, at "skønt Domherrerne i Roskilde havde underkastet sig den ny Tingenes Orden (reformationen), så forhindrede de dog ved deres uduelige og ulærde kapellaner (der betjente landsognene omkring Roskilde) de stakkels bønder adgangen til evangeliet". Der skete dog forbedringer, da Hans Tavsen kort efter kom som læsemester til Roskilde og forsamlede kapellanerne til forelæsninger. Der var dog langt til "at den evangeliske tro kunde trænge ind til Hjærtet af den i Uvidenhed og Overtro nedsænkede almue".

Efter reformationen

Efter reformationen lå Svogerslev og Kornerup sogn i skyggen af domkirken i Roskilde. Kornerupperne måtte ved almindelig søndagsbrug gå i kirke i Svogerslev, og tjenesten i begge sogne blev foretaget af aftensangspræsten i Roskilde. Den dårlige kirkelig pleje medførte, at overtroen florerede, hvilket også fremgår af en trolddomssag fra 1549 mod Elline Mørk. Hun blev brændt på bålet for at have helbredt flere ved besværgelse i vand og urtehelbredelse. Lige før henrettelsen skulle hun have sagt, at "alle andre, som djævelens kunst kan, samles her omkring, og at djævelen udi helvede var deres høvedsmand. I 1585 bliver Svogerslev kirke et anneks til Kornerup kirke.

På det følgende kobberstik fra 1760 af Roskilde set fra syd tegnet af Johan Jacob Bruuns ses i forgrunden landevejen til Holbæk og Kalundborg over Svogerslev, som henne til højre i billedet ved kroen "Møllehusene"møder landevejen til Ringsted. Det skal i forbindelse med billedet nævnes, at marken mellem Roskilde og Svogerslev blev kaldt Eng- og flengmarken og var på 353 ha. Oprindeligt lå her en lille landsby, der hed Flætinge/Flenge. Den blev opgivet i middelalderen, og jorden kom ind under Skt. Clara Kloster. Efter reformationen var området en del af bymarken, og det blev kaldt Lille Hede (i modsætning til Store Hede). Her kunne der dyrkes korn, og på overdrevet kunne 8 kreaturer græsse og fedes op.

 

Fra midten af 1500-tallet

Fra 1654 ved vi at præsten boede i Kornerup, men at Svogerslev var den største by. Der var 19 gårde, hvoraf 3 hørte til Roskilde gård, 5 tilhørte Københavns Universitet og to gårde samt møllen tilhørte Domkirken i Roskilde. Fra midten af 1500-tallet til 1838 forøgedes jordens udbytte til det seksdobbelte. Afgrøderne var hovedsagligt rug, byg, havre, ærter og kartofler. Ved udskiftningen i 1792 var der kun tre ejere: Bistrup gods med 1 gård (ejet af Københavns magistrat), universitetet med 3 gårde (universitetet overtog Clara klosters gods i det hele taget), og resten hørte under greven af Ledreborg. 

Dømmes høj og andre gravhøje

På det følgende kort fra 1779 ses mange kendte steder i Svogerslev. Dømmes høj er en fredet oldtidshøj, hvis ældst kendte navn, Dembningshøy, går tilbage til 1600-tallet og bliver almindeligvis tolket som "dødningshøj". Dømmes høj indgår som et led i en række bronzealderhøje (ca. 1700-1100 f.kr.) fra kysten ved Roskilde Fjord og ud mod Lejre.

Der er udgravet en lang række bronzealderbopladser i gravhøjens periferi. Ved forskellige grundudgravninger i Enghaven er der fundet flere flintredskaber fra yngre stenalder (ca. 6000 år siden) og gjort fund fra bronzealderen. I 1998 blev der i Lynghøjen også gjort et bronzealderfund. Lynghøjen lå lige sydvest for grusgraven og skulle inddrages til grusgravning. Højen blev derfor grundigt undersøgt. Man fandt i den en høvdingegrav fra ca. 1300 f.kr., hvor man i en svær egetræskiste bl.a. fandt et 60 cm. langt bronzesværd.

Dømmes mose er også indtegnet. Området ligger nord for Enghaven. Dømmes mose er kendt for sit enestående dyreliv. Der findes i mosen både spids- og butsnudede frøer og lille vandsalamander og området har desuden et rigt fugleliv. Både Dømmes mose og høj hørte efter udskiftningen af jordene i 1792 under Nordgården.

Et gammelt sagn fra gården fortæller, at hvis nogen skænder den gamle gravhøj, ville der dø et kreatur på Gården. Det ses at der var mange huse i Margretehaab, og der er senere anlagt en kirkesti til Margretehaabs Huse via Kærgården. Stien udgår fra enden af langengen og er offentlig tilgængelig og stien har indtil 70érne været så god at den kunne cykles på. Thors kilde var kendt og benyttet helt frem til Søparken blev bygget.