Kom og hør godnathistorie!

Kom og hør godnathistorie!

Kom og hør godnathistorie!

Onsdag 22. oktober 2025, kl. 17:00
Sognegården, Nordgaardsvej 4, 4000 Roskilde
Pernille G. Neerlin

Glem kødgryder og ulvetime for en stund – tag i stedet hele familien med til en hyggelig og rolig aften i Svogerslev Sognegård og Kirke, hvor vi kombinerer spisning, fortælling og fællesskab i børnehøjde.

Vi spiser spaghetti med kødsovs kl. 17.00 i Sognegården – så kom gerne 5 minutter før. 

Kl. 18.00 begynder godnathistoriegudstjenesten i kirken med fortælling, musik, sang og lystænding – en stille og hyggelig afslutning på dagen.

 Arrangementet er særligt tiltænkt mindre børn – men alle børn, søskende, forældre og barnlige sjæle er hjerteligt velkomne. 

Man må meget gerne komme i nattøj og tage sit yndlingssovedyr med!

Der findes et begrænset antal højstole (først til mølle), men du er også velkommen til at medbringe din egen. 

Tilmelding senest mandag i samme uge til sognepræst Pernille G. Neerlin på: psne@km.dk (Oplys hvor mange I kommer og alder på børnene, så vi er sikre på at der er mad nok til alle) 

Vi glæder os til en aften med varme, ro og fællesskab i børnehøjde – i Svogerslev Kirke

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed